Har du kommentarer eller spørsmål -

 

Mer historie om Flekkerøy fra «Christiansands beskrivelse»
av Nicolai Wergeland, side 29-30:

Rundt omkring paa vestre side av Christiansand ligger adskillige mindre og større Øer. Tet ved Byen Lagmandsholmen. Længre ude ere de vigtigste Bragdø 1/4 Miil omkreds, og Andøen 3/4 Miil i omkreds. som danne andre mindre beqemme Indløb til Byens vestre Havn. En ¾ Miil syden for Csand ligger den vigtigste, største og skjønneste Øe omkring Byen nemlig Flekkerøe, der er ½ Miil i længde og 1/8 Miil i Bredde. Mellom den østligste Spidse af denne Øe, og de østenforbeliggende Randøer er det saakaldte Østergab, eller rettere mellem Oxen, en liden Holm ved østligste Huk af Flekkerøe, og Grønningen, en Holm ved sydligste Huk af Randøe-Sund. - Mellem Flekkerøes vestligste Odde og det faste Land er Vestergabet. Dette faste Land kaldes Indre-Flekkerøe, eller Flekkerøe, da den sydenfor liggende store Øe egentlig har navn av Ydre-Flekkerøe. Fra Byens Havne til de yderste Skjær er 1 ¼ Miil. Disse yderste Skjær er Fladeskjærene, Huggeskjærene, store Grønningen, Riisøerne, Sutreholmen, Oxen. - Kin paa østre Side af Flekkerøe-Havn. Skede, som er dyb rundt omkring, ligger midt paa fjorden mellom Kin, Bragdøe og Dversøe.

Side 31: Flekkerøe-Havn er almindeligen erkjendt for maaskee den bedste i hele Norge, ja Verden, Maltha maaske undtagen, i Henseende til Rummelighed, Indløb, Tryghed, Ankerbund. Man løber ind i den gjennom Øster- eller Vestergabet med en Flaade paa nogle hundrede sejl, der gjerne kunne være Linjeskibe af første Rang, man finner vandet 8 til 19 Favne dybt, Grunden bestaaende af Leer og Sandgruus, og den hele flaade ligger omringet af lave Fjelde mellom yddre- og indre Flekkerøe i Ly for enhver Vind. - Da Havnen har 2 frie indløb, kunne fartøjerne løbe ind og ud af den med enhver Kuling.

Imidlertid maa bemerkes, at der i midten av Vestergabet ligger en Grund, som svære Skibe ikke uden Lods kunne passere. Denne Grund har 3 Favne vand, og heder Hamerskalboen eller Hanegalsboen, eller Havnegalboen (Haavnegal-Grunden); thi Boen er Botten, Bunden. I Østergabet er et Skjær ved Navn Kobbernaglen, 1) som er farligt. 1) Den er i Vestergabet.

Flekkerøe Fæstning/Friederichsholms Fæstning
Side 108:
For at begynde med Byens yderste Forsvar, omtaler jeg denne Fæstning først. Den er nesten hundrede Aar ældre end Byen. Flekkerøe havde først en liden skandse eller et Slags Battrie af Træe paa gamle Øen længer syd under yttre Flekkerøe, hvoraf endnu er Levninger. Oprindelsen er denne. D Admiral Mogens Gyldenstjerne Aar 1555 opsendtes fra Danmark med en Flaade til Flekkerøe-Havn, hvilken Flaade samme Sommer laae der, for at forebygge den Skade, der paa den norske Kyst foraarsagedes af franske Orlogsskibe og Søerøvere i Vesterhavet, tykkedes ham det raadeligt at anlægge en Skandse paa Aggershuus Peder Hvitfeldts Foranstaltning, blev derfor 1556 hiin Skandse med stor Bekostning bygget af Egebjelker. Men da Øjemedet paa den Maade ikke opnaaedes, lod Christian Munch 1) Slotsherre paa Agershuus, den nedrive igjen 14. Okt: 1564. Aar 1635 lod Kong Christ: 4de opbygge en Fæstning paa en liden Holme, som tilhørte Gaarden Møvig i Øster-Flekkerøe Havn og kaldte den Christiansøe. Tyve aar derefter anlagde Frederik 3dje denne Fæstning paa ny af Steen, og gav den Navnet Friderichsholm, hvilket Navn den siden beholdt.Et prosject af Fæstningen fremvises herved. - I Midten av 18de Sekulum var der paa Frederichsholm 42 Jernkanoner og 1 Mørser.
Bildet til høyre er hentet fra Fædrelandsvennen den 8.5.1971 der festningen utenfor Møvik er omtalt. Fredriksholm Fort etter en gammel tegning

.....Aar 1801 tænkte man paa at sløjfe denne Fæstning, hvilket i 1804 virkelig blev udført. Men da krigen med Engelland 1807 udbrød, fik man Aarsag til at fortryde det; thi, da Fæstningen nu var forladt og uvæbnet, og de danske Orlogsskibe Prinds Christian laae inde i Christiansands Havn, saa lagde Fjendens sig ind i Flekkerøe-Havn med Linieskibe og mindre fartøjer, og ængstede ikke allene Byen; men holdt Farten saaledes i Ave, at ikke en Baad kunde rejse fra Østersiden til Vestersiden uden om Odderøen, eller sikker passere Galgebergtangen. Den 11 Sept. 1807 indløb nemlig det engelske Linieskib Spencer paa 80 Kanoner under Capitain Stopfords Commando, samt en Fregat og en Kutterbrig til Flekkerøe. De bemektige sig strax det ubesatte men ej demolerede Kastel. .............. Den 18 Sept. 1807 om Aftenen saaes Flekkerøe-Kastel i Brand, og under Branden hørtes adskillige Explosioner. Officeers-Værelserne og Træverket blev et rov for Luerne.

...........Historien forteller videre at 3 Engelskmenn, som ble sendt inn i festningen for å kontrolle hvorfor en forventet eksplosjon uteble, ble drept da eksplosjon plutselig kom. Etter denne hendelse forlot engelskmennene Flekkerøe. (Du kan lese mer detaljert om dette på sidene 110 - 118 i Nicolai Wergelands «Christiansands Beskrivelse». Fra side 323 kan du også lese hvem som har vært Commandanter og Besætning pa Friederichsholms fæstning/Flekkerøe-Fæstning fra 1635 og frem til festningen ble nedlagt i 1804.

Tolden - side 425:
Før Byens stiftelse var Toldboden i et Ladested i Flekkerøe, som blev forflyttet til Csand, strax Byen havde faaet sine første Privilegier, og blev der beskikket Toldere, Controllører og Visitører. Følgende Toldere: .........................